Vedtægter for Rødding Gymnastikforening
 
Iflg. Protokol af 26. januar 1998.
Iflg. Protokol af 30. januar 2008.
Iflg. Protokol af 9. februar 2012.
Iflg. Protokol af 1. februar 2017.
Iflg. Protokol af 6. februar 2019.
Iflg. Protokol af 11. februar 2021.

    
§ 1
Stk. 1. Foreningens navn er: Rødding Gymnastikforening, 6630 Rødding.
Stk. 2. Foreningen er stiftet den 11. september 1973.
 
§ 2  Foreningens hjemsted er Vejen Kommune.
   
§ 3  Foreningens formål er at arrangere gymnastik, - men aktiviteter indenfor idræt og kulturelt arbejde kan tages op.
   
§ 4 Alle, som vedkender sig disse vedtægter, kan optages som medlem.
Forældre til børn, der er aktive medlemmer, optages som passive medlemmer med valgbarhed og stemmeret.
   
§ 5  Foreningen er tilsluttet DGI.
   
§ 6   Årsmødet er foreningens øverste myndighed. Årsmødet ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen. Dirigenten afgør alle spørgsmål om sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultat. Afstemning foretages efter dirigentens bestemmelser, dog skal afstemningen foretages skriftligt, når et medlem forlanger det. Ordinærtårsmøde afholdes inden udgang af uge 6.
   
§ 7      Årsmødet indvarsles gennem annoncering på Rødding Gymnastikforenings hjemmeside, mindst 8 dage før årsmødets afholdelse. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være foreningen i hænde senest 5 dage før årsmødet.

Selve mødet bør afholdes i et lokale, hvor man som tilmeldt deltager kan møde op fysisk. Dog kan bestyrelsen beslutte at afholde årsmødet online, såfremt særlige ydre omstændigheder, gør at det ikke er muligt at samles fysisk. Det skal blot fremgå af Årsmøde-indkaldelsen.
 
Dagsordenen skal indeholde:
 
1. Valg af dirigent og protokolfører.
2. Aflæggelse af årsberetning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Valg.
6. Eventuelt.
   
§ 8  Årsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af de mødte stemmeberettigede medlemmer.
Stemmeberettigede er alle medlemmer over 14 år.
Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.
Årsmødets beslutninger indføres i en forhandlingsprotokol, som underskrives af protokolføreren og dirigenten.
 
§ 9 Ekstraordinært årsmøde kan indkaldes, når bestyrelsen finder det påkrævet, og skal indkaldes hvis mindst 50 medlemmer forlanger det. Ekstraordinært årsmøde skal afholdes senest 2 uger efter kravet herom er modtaget. Et sådant årsmøde indkaldes med samme varsel som det ordinære årsmøde.
   
§ 10 Foreningen ledes af en bestyrelse, der vælges på årsmødet. Bestyrelsen består af 7 medlemmer. Valgene gælder for 2 år. Der afgår hvert andet år 3 og 4 bestyrelsesmedlemmer. Der vælges revisorer for 2 år, således at en er på valg hvert år. Der vælges endvidere en revisorsuppleant.
Ved varigt forfald af bestyrelsesmedlem supplerer bestyrelsen sig selv frem til førstkommende årsmøde.
 
§ 11 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær, kasserer og bestyrelsens forretningsorden fastsættes ved første bestyrelsesmøde.
            
Bestyrelsen har mulighed for at udpege ekstern bistand til at varetage foreningens økonomi, og aflønne efter forudgående aftale
   
§ 12  Foreningens regnskaber går fra 1. januar til 31. december.
   
§ 13   
Stk. 1. Foreningen tegnes af formanden i forening med et medlem af bestyrelsen.
Stk. 2. Ved køb, salg, kaution eller pantsætning af fast ejendom, samt ved optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
   
§ 14 
Stk. 1. Foreningens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene i foreningen hæfter med dens respektive formue.
Stk. 2. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over kontingentforpligtelsen.
Stk. 3. Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
   
§ 15   Ændringer af vedtægterne kan foretages på et lovlig indvarslet årsmøde, når 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmer stemmer derfor.
   
§ 16 Foreningen kan opløses efter vedtagelse af 2 på hinanden følgende årsmøder med mindst 1 måned mellemrum, når 2/3 af de mødte stemmeberettigede stemmer derfor.
 
§ 17      Opløses foreningen afgør samme årsmøde, hvordan eventuel formue skal anvendes. Formuen skal dog under alle omstændigheder anvendes til almene formål – fortrinsvis idrætslige – i Vejen Kommune.
   
§ 18    Bestyrelsen kan ikke træde tilbage før afviklingen af foreningens ophør er effektueret.

Vil du gå til gymnastik og have det sjovt?
Tilmeld dig et hold her
Besøg vores facebook side her

Rødding Gymnastikforening
10 budskaber/regler


1.  Gå til gymnastik, når du er til gymnastik.
2.  Lyt efter når instruktøren giver besked.
3.  Vær en god kammerat og hjælp hinanden under træningen.
4.  Ingen strømpesokker – hav bare tæer eller gymnastiksko på.
5.  Sæt langt hår op og lad smykkerne blive derhjemme.
6. Drikkepauser er kun når instruktøren siger det – og det foregår væk fra træningsgulvet. Særligt ved spring!
7.  Hav tøj på der sidder fast – også når du har hovedet ned af.
8. Ingen løb/gang på tværs af tilløbsbanen. Tilbageturen efter spring foregår på gulvet og ikke på ”springbanen”!
9.  Der må ikke leges eller springes på redskaber, når der er pauser.
10. Ingen rotationsspring uden modtagning! I fri leg må du kun springe de spring, du kan uden med modtagning – spørg din træner, hvis du laver et spring, du er usikker på.
Rødding Gymnastikforening | Ribevej 118, 6630 Rødding | rgymbestyr@gmail.com | Tlf.: 61758821