Om Rødding Gymnastikforening

Rødding Gymnastikforening er stiftet den 11. september 1973, men inden da har der været en god gymnastiktradition i Rødding.

 

Af den ældste bevarede protokol for Rødding Ungdomsforening fra 1924 fremgår det, at man arrangerede gymnastik om vinteren og håndbold om sommeren. I 1927 kunne man samle et par hundrede tilskuere til opvisning af børnegymnastik.

 

I 1966 dannede man sammen med badmintonklubben: Rødding forenede Sportsklubber, hvortil tennis kom med i 1969, men det blev for svært at holde sammen på foreningen, og især økonomien, så derfor opløstes foreningen i 1973.

 

Så blev Rødding Gymnastikforening dannet med en startkapital på 0 kr.Kontingentet det første år var 8 kr. for børn og 10 kr. for voksne. Derudover betalte børn 2 kr. for gymnastik, voksne herrer 15 kr. og voksne damer 20 kr.

 

Det første år startede man med 10 hold, og et medlemstal på omkring 200. Fra midten af 80-erne gik det for alvor fremad, og man tog nye aktiviteter ind, såsom far/mor barn, ældregymnastik, hold for nybagte mødre, ball-stik og aerobic. I 1992 kom vandgymnastik på programmet, samt Idræt om Dagen, et hold, der kombinerer gymnastik med bl.a. svømning, ball-stik, bowling, badminton m.m. I 1994 startede Callanetics. Derudover har man forsøgt med bedre kost/mere motion, squaredance, efterfødselsgymnastik, knogleskørhed og famile-idræt. Af nyere ting kan nævnes: Krolf, stavgang, løbetræning.

 

Foreningens medlemstal er nu 813.

 

 

Tørre tal:

 

· 789 aktivitetsmedlemmer

· 19 forskelligartede hold

· ca. 40 frivillige instruktører

· 7 bestyrelsesmedlemmer

· 2 lederrepræsentanter

 

Tekstboks: Forside