NYT! Zumba NYT!!
Rødding Gymnastikforening står klar i Rødding Centret hver tirsdag med en god gang Zumba for alle.
Efter en tid med masser af god julemad og for lidt motion er der mange, der har nytårsfortsætter om mere motion og om at tabe sig. Der er mange tilbud om div. slankekure og indkøb af fitnessmaskiner, og de kan være gode nok, men de er ofte seje at gå igennem.
I modsætning til mange af disse tilbud er Zumba en motionsform, hvor man har det sjovt og får sved på panden på den gode måde. Alle kan være med – unge som ældre, kvinder som mænd.
Zumba er blevet det helt store hit, og det er netop fordi, at alle kan være med og at det foregår til noget glad og latinamerikansk inspireret musik. Den enkelte deltager kan tilpasse sig sit eget niveau. Til trods for det, betyder det også noget, at man sveder og har det sjovt sammen med en masse andre – altså man får en form for holdfølelse. Holdfølelse ligger godt i tråd med de traditioner, som Rødding Gymnastikforening står for.
Tid: Tirsdag kl 20:30
Sted: Rødding Centeret Hal 1
TILMELD
|
|