Lars Peters erindringer (formand 1996-2003)


DEL 2 (herunder)
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
DEL 1 (herunder)
Lars Peters tale ved Rødding Gymnastikforenings 25 års jubilæum
Eget klublokale. - Solveig Kjær vinder
 
 
Rødding Gymnastikforening (RG) havde længe haft et ønske om at få sit eget klublokale.
Efter forskellige ansøgninger hos skole og kommune blev foreningen tildelt et kælderlokale i sydgavlen af hovedbygningen på Rødding Skole.
RG købte inventar – borde, stole, komfur, køleskab, bestik m.m. for ca. 35.000,- kr. og lokalet blev indviet i september 1995.

I den forbindelse udskrev RG en idékonkurrence med forslag til et navn.
Solveig Kjær vandt med navnet ”Smuthullet”. På billedet ønsker Calle Solveig tillykke med, at hun kom med det bedste forslag.
På billedet ses Torben Falkenberg fra Frøs Sparekasse overrække et pengebeløb (jeg kan ikke huske hvor meget – 10.000 måske), som blev øremærket til en springgrav i den nye hal 1.

I 1993/94 blev Rødding hallen udvidet med hal nr. 2, nyt cafeteria, bowlingbaner, varmvandsbassin, vandrutchebane, skydebane i kælder m.m. I det oprindelige projekt var der ikke indregnet en springgrav, men Rødding Gymnastikforening, med Anna Kirstine Villadsen (Stinne) i spidsen, pressede på, for at der kunne installeres en springgrav til gavn for gymnastikken i området. Presset blev imødegået, og der kom en springgrav med, men det kostede jo ekstra penge.

Den nye hal 1 var klar til sæsonen 1944/95, og det nye store projekt blev indviet d. 15. oktober 1994. Det nye navn blev ”Rødding Centret”.

Som jeg husker det, dukkede Torben Falkenberg op til Rødding Gymnastikforenings generalforsamling januar 1994 og overrakte pengene til Anna Kirstine Villadsen med bemærkningen: ”pengene er øremærket til Anna Kirstines grav 😊
Vil du gå til gymnastik og have det sjovt?
Tilmeld dig et hold her
Besøg vores facebook side her

Rødding Gymnastikforening
10 budskaber/regler


1.  Gå til gymnastik, når du er til gymnastik.
2.  Lyt efter når instruktøren giver besked.
3.  Vær en god kammerat og hjælp hinanden under træningen.
4.  Ingen strømpesokker – hav bare tæer eller gymnastiksko på.
5.  Sæt langt hår op og lad smykkerne blive derhjemme.
6. Drikkepauser er kun når instruktøren siger det – og det foregår væk fra træningsgulvet. Særligt ved spring!
7.  Hav tøj på der sidder fast – også når du har hovedet ned af.
8. Ingen løb/gang på tværs af tilløbsbanen. Tilbageturen efter spring foregår på gulvet og ikke på ”springbanen”!
9.  Der må ikke leges eller springes på redskaber, når der er pauser.
10. Ingen rotationsspring uden modtagning! I fri leg må du kun springe de spring, du kan uden med modtagning – spørg din træner, hvis du laver et spring, du er usikker på.
Rødding Gymnastikforening | Søndergyden 15, 6630 Rødding | rgymbestyr@gmail.com | Tlf.: 61758821