50 års jubilæum

Sommergymnastik for børn

Siden 1997 har Rødding Gymnastikforening tilbudt sommergymnastik for børn i forskellige udformninger. Så vidt jeg ved, har der været noget hver sommer undtaget Corona-året.

Som det fremgår af omtalen i Lintrups Landsbyfestfolder fra 1997, tog holdet de første en del år ud til opvisninger forskellige steder. De har været i Lintrup, Skrave og Sdr. Hygum i forbindelse med byfester. Der var også nogle år, hvor de lavede opvisning til Sct. Hans arrangement ved den Røde Lade. Den gang indbefattede kontingentet en T-shirt med RG-logo på, som de havde på til opvisningerne.

De seneste mange år, har man ikke forberedt opvisning. Gymnastikforeningen har lagt mere vægt på, at børnene skulle have det sjovt og ikke træne serier. Det har også de senere år heddet ”Sommer-Spring”.

Gennem alle årene har man samlet mellem 25 og 40 børn, og antal træninger har været 11 – 13 gange afhængig af påske og hvornår sommerferien begynder.

Lars Peter

Skriv til os